RDM 70

Rød Danskmalkerace anno 1970.

Fenja 1 år

Nygårds Håb og Fiona

Fiona

Rød dansk malkerace anno 1970

Lift om rdm 70 lånt fra https://lbst.dk/landbrug/genetiske-ressourcer/husdyrgenetiske-ressourcer/gamle-danske-husdyrracer/kvaeg/#c9101

I begyndelsen af det 19. århundrede skelnede man her i landet mellem to slags kvæg – Det Jyske Kvæg og Ø-kvæget. I 1800-tallet blev Ø-kvæget krydset med importeret rødt kvæg fra Angel, Nordslesvig og Ballum. Anglerkvæget blev især anvendt på Sjælland og Lolland-Falster, mens kvæg fra Ballum og Nordslesvig især fik indflydelse på den fynske kvægbestand. Ballum-kvæget var større end Angler-kvæget, og det blev det fynske kvæg, som især kom til at sætte standarden for Rød Dansk Malkerace (RDM). Rød Dansk Malkerace (RDM) Racens navn optræder første gang ved landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878, og dette årstal regnes for året for racens grundlæggelse. Gennem renavl blev racen udviklet til en ensartet rød malkerace, som var de øvrige danske malkeracer overlegen med hensyn til mælkeydelse. Racen blev internationalt kendt i første halvdel af det 20.-århundrede, og avlsdyr blev eksporteret til mange lande og fik bl.a. stor indflydelse på kvægbestandene i de baltiske lande. Racen havde sin storhedstid i 1950'erne, hvor rød dansk malkerace udgjorde omkring 70 % af Danmarks kvægbestand. Den nye rød dansk malkerace Siden er racen gået stærkt tilbage, både i antal og i andel af kvægbestanden. I 1970 opgav raceforeningen renavlsprincippet. Rød dansk malkerace er siden krydset, først med Amerikansk Brunkvæg og siden med andre europæiske brune og røde racer. Racebetegnelsen “RDM” er fastholdt, men andelen af RDM-gener i populationen er stærkt reduceret. Den nye rød dansk malkerace har højere ydelse, bedre malkeorganer og er væsentlig større end rød dansk malkerace anno 1970. Desuden varierer farven fra mørkebrun over rød til gul, og hvide aftegn forekommer hyppigt. Rød dansk malkerace anno 1970 (RDM-1970) Enkelte avlere har imidlertid holdt fast i renavlsprincippet. Disse dyr er nu anerkendt som bevaringsværdige. Der er i 2018 givet dyretilskud til i alt 115 avlsdyr (109 køer og 6 tyre). Bevaringsudvalget har et stort lager af tyresæd fra Rød Dansk Malkerace fra midten af 1960'erne. Fænotype Rød dansk malkerace anno 1970 er rød, men hvide aftegn kan forekomme i sjældne tilfælde. Både køerne og tyrene har horn. Hornene er mellemstore, buede og enten hvide eller grågule med sorte spidser. Køerne har en gennemsnitshøjde på ca. 134 cm og en vægt på ca. 550 kg. Tyrenes gennemsnitsvægt ligger på ca. 1050 kg. Racen er en malkerace, men den har også gode kødproduktionsegenskaber. Dyretilskud Det er muligt at opnå dyretilskud til avlsdyr af rød dansk malkerace anno 1970. Se mere om betingelserne for at opnå dyretilskud her. Definition af renrace - rød dansk malkerace anno 1970 Tyre skal være registreret i kvægdatabasen med en RDM-raceandel på 16/16, det vil sige være 100 procent RDM i intern racekode. Køer skal være registreret i kvægdatabasen med en RDM-raceandel på mindst 15/16. (15/16 betyder at kun én af koens tipoldeforældre må være ikke-RDM, de resterende 15 tipoldeforældre skal være renracede).