Sølvsvaber

Lidt om duer

Arkæologiske fund har fastslået, at duer levede med mennesker og havde en stor betydning i Mesopotamien (i dag Irak) 5300 år f.v.t.

Duer er i mange orientalske kulturer hellige dyr.

Om mennesket har tæmmet duerne eller duerne har knyttet sig til mennesket, er uvist.

Duer er den fugleart der er mest tillidsfulde og lettest at gøre håndtamme. Duer og mennesker kan knytte tætte bånd. Duer er gode til at aflæse mennesker.

I Danmark er duerne en af de nyeste husdyr vi har taget til os.

Tamduerne blev meget udbredt i Danmark i 1500 tallet, de danske dueracer er blevet til ved udvælgelse af flyveevner og smukke farver.  
I dag findes følgende fem danske dueracer; kilken, kantvingen, gammel dansk tumling, danske parykduer, sølvsvaberen.

I dag er der kun meget få små populationer tilbage af de gamle danske dueracer og fremtidsudsigterne for at bevare de disse duer, ser dystre ud. Der er ikke lavet en egentlig optælling af de gamle raceduer i Danmark, så antallet er usikkert, men meget lavt.

I den første halvdel af 1800 tallet, var duer i Danmark meget populærere, de blev holdt som kæledyr, til pynt og underholdning. Fra 1900 tallet og frem til nu er danskernes interesse for duer svundet mere og mere.

Alle tamduer stammer fra klippeduen.

Tamduer er opdelt i fem hovedgrupper kødduer, trommeduer, flyveduer, prydduer og brevduer. Nogle dueracer har flere af ovennævnte funktioner.

I gamle dage i Danmark var duerne et nyttigt husdyr på landet, hvor de samlede spildkorn og spiste ukrudtsfrø.

Tumlingerne, kantvingen og kilken kan bruges som jageduer. Jageduer er en flok duer, som er dresseret til at flyve på kommando.

Svaberen og parykduen er prydduer.

Sølvsvaberen kom til Danmark i år 1842, hvor de blev importeret fra Amsterdam og Paris. Sølvsvaberen er en naturnær due, den har bevaret de vilde duers naturlige instinkter og adfærd. Det vides ikke, hvorfra sølvsvaberen stammer fra, men så vidt jeg ved findes racen kun i Danmark.

Duer lever parvis og hjælpes ad med at ruge og made ungerne. Et duepar vil gerne have to redepladser. Hunnen lægger normalt to æg. Æggene ruges i 16-17 dage. En dueunge er næsten et døgn om at komme ud af ægget. Dueforældrene danner kromælk i kroen, dette mader de deres unger med. Dueunger vokser meget hurtigt, takke været den næringsrige kromælk. Efter 10 dage begynder forældrene at blande kromælken med småfrø. Ungerne begynder selv at spise når de 4-5 uger. ungerne kan klare sig selv, når de er 6 uger.

Duemøg er meget koncentreret og bør blandes op eller komposteres inden brug som gødning. Duer er korn og frøspisere. Duer kan blive op til 20 år, men normalt lever de omkring 10 år.

Sølvsvaber